Medarbejdere kan markere et projekt som afsluttet og gøre det klar til fakturering.
Vi har udviklet og tilføjet en funktion, som vores brugere har efterspurgt.
En hurtigere og nemmere måde at markere en afsluttet projektopgave som værende klar til fakturering.
Med den nye funktion kan den medarbejder, som afslutter den sidste delopgave i et større projekt, markere hele projektet som afsluttet på sin mobil og samtidig gøre projektet klar til fakturering.
På skærmen vil den afsluttede projektopgave blive markeret med en stiplet, blå ramme. Den blå ramme viser, at opgaven er klar til at blive faktureret.
Find ”glemte” opgaver i projektopgaver nemt og hurtigt!
Indtil nu har det været vanskeligt at finde delopgaver, som, af den ene eller den anden årsag, ikke er blevet markeret som afsluttet i et større projekt.
En delopgave, der ikke er blevet markeret som afsluttet, ligger ikke i faktureringskolonnen, og blokerer derfor for fakturering af hele opgaven.
Nu er det blevet nemmere at finde ”glemte” delopgaver, der ikke er markeret som afsluttet.
Vi har udviklet et redskab, der fortæller dig, hvilke delopgaver der ikke er markeret som afsluttet. De ikke-afsluttede delopgaver bliver vist i en overskuelig listeoversigt, hvor det herefter er nemt at markere de ”glemte” delopgaver som afsluttede, så projektopgaven kan blive udfaktureret.
Det er blevet meget nemmere at finde eventuelle filer med specifikationer, rekvisitioner eller andet, som medarbejderne har tilføjet en opgave.
Med en ny fane; ”Filer” i menubaren under den aktuelle opgave, er det nemt at både se og hente de vedhæftede filer.
Nemt at finde bestemte varer, når du sidder ved computeren.
Nu bliver det lige så nemt at søge efter bestemte varer, når du sidder ved skærmen på kontoret, som når du er på pladsen og søger på telefonen.
Vi har tilføjet et søgefelt til materialelageret, som du nemt kan klikke på og søge efter den vare/det materiale, der skal anvendes.
Et godt redskab til KOMPAS4-brugere
Til de af jer, som anvender KOMPAS4-økonomisystemet, har vi udviklet en funktion, som automatisk informerer om, at kunden ikke er oprettet i jeres system, når I fakturerer for en opgave.
Hvis kunden ikke er tilføjet hos jer på forhånd, sørger VePlan nu for, at kunden bliver tilføjet og oprettet, når I indtaster faktureringsoplysningerne.
Flere adresselinjer
Som den sidste nyhed i denne omgang, kan vi fortælle, at vi har tilføjet muligheden for at tilføje flere adresselinjer, når I opretter nye kunder i jeres systemer.
Vi håber, at I allerede har taget de nye funktioner i brug, og at de er med til at få jeres hverdag til at køre nemmere.
Hos VePlan arbejder vi hele tiden på at optimere jeres planlægningsprogram, så det passer til de behov, I har.